top of page

Outback Overland

Outback Overland er de nye drenge i klassen på tagteltsmarkedet, men kommer ind med Danmarks (måske) største

udvalg af tagtelte og markiser og fører mærker som bl.a. Eezi-Awn, ARB og AutoHome. 

Kristine og Kasper, der står bag Outback Overland, siger: "Vi glæder os helt vildt meget til at deltage på Danish Overlander Meet! Det bliver en fest at komme ud og nørde med en masse andre overland entusiaster og få noget feedback på de fede produkter vi har på hylderne"

Alle produkter, både tagtelte, markiser og det andet grej der danner rygraden for din overland tur, er nøje udvalgt af

Kristine og Kasper, der står bag Outback Overland, og du kan derfor regne med kvalitet fra øverste hylde.

Vi er klar til at hjælpe dig med at finde det helt rigtige grej til dit eventyr. 



Om os:

Vi (Kristine og Kasper) er to eventyrtosser, der elsker at tage ud i verden med omveje og afstikkere som en del af målet for vores tur. Vi arbejder og lever efter devisen, at vi skal gøre skøre ting sammen. 

Vi mødte hinanden ved, at vi begge har levet af at bygge og afvikle festivaller. Så skøre køretøjer, fysisk aktivitet og at sove i telt med mange lyde omkring os, har været et levevilkår for os igennem de sidste mange somre. ‘Vi fikser det!’ er igennem årene både blevet vores families slogan, og samtidigt noget vi begge er kendt for professionelt. 


Hvorfor har vi startet Outback Overland:

I 2019 købte vi Kaspers fars fine Lande Rover 90″, som han selv fik af sin far i 1994. Kaspers far har selv bygget de kasser og tagteltet, der sidder på bilen. Han har i øvrigt rejst på det meste af kontinentet i den lille bil. Bilen er nu blevet vores, og vi ELSKER den og den frihed den giver os. 


Da Corona ramte Danmark i 2020 stod Kaspers firma, som lever af at lave festivaler pludselig helt stille – og vi havde tid til at stoppe op og tænker over, hvilke muligheder det gav os. 

Kristine lever af at være forretningsudvikler for startups, og Kasper er en jack-of-all-trades, der kan fikse og bygge det meste. Sammen har vi en passion for overlanding, som vi nu har gjort til vores levevej.


Vi tror, at vi alle fremover i højere grad skal rejse og opleve verden på en ny og mere bæredygtig måde. Vi håber, at vi med Outback Overland kan inspirere flere mennesker til at tage ud og opleve naturen med et tagtelt på ryggen. 


Vi glæder os til at hjælpe dig med at finde det tagtelt og det udstyr, som passer til præcis dit eventyr.

549 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

댓글


bottom of page